En uge efter hagl og kulde, kom den endelig – varmen og solen. Derfor var det en forventningsfuld familie, der læssede båden med dyner, mad og andet nødvendigt udstyr. Vi havde sat som mål, at tage turen til Hvide Sande lystbådehavn og hvile øjnene der, inden vi næste morgen tur over fjorden til Ringkøbing. Nordturen var skøn med 3-4 m/s, inden vi de sidste sømil fik 5-6 m/s, og sejlene fyldtes for halvvind.
Turisterne var kommet til Hvide Sande, og hornfisk fyldte den ene plastikspand efter den anden ved siden af tyskere og danskere i en skøn forvirring, der lignede fiskesnørerne efter upræcise udkast. Udstyret var i orden, og det virkede til at humøret fulgte med.
Vi anløb Ringkøbing i fin tid på formiddagen, så den stod på indkøb og vinduesvask inden tagselv bordet fyldte maverne på Kina restauranten. Turen hjem blev lidt længere, end vi havde tænkt. Vi var klar over at vinden og bølgerne var imod, men vi havde nok ikke regnet med, at vandet ville flytte sig så meget mod nordvest at sejlrenden i Stauning, ikke var sejlbar for en LM 27. Heldigvis tog vi kontakt til havnefogeden inden anduvningsbøjen, og den overnatning bliver så engang med vinden, hvor den oftest kommer fra – vest.
Turen rundt på 38 - 40 sømil endte hvor den startede, på vores plads i Bork, hvor vi stod op til sol og skønt vejr med endnu to dage, inden arbejdet kalder igen.