Morten Degn

For 36-årige Morten Degn Nielsen har livet på og omkring vandet fra barnsben været en naturlig del af livet. Han er vokset op helt ude på vestkysten i fiskeribyen Hvide Sande, midt mellem hav og fjord. At se kutterne sejle i havn, fiskerne lande fisk og selv at sejle, først i onklens og senere i egen jolle, har igennem årene altid lagt blandt favoritbeskæftigelserne.


Drengedrømmen

En tur på havnen var i mange år en fast del af hverdagen for skoledrengen

Morten. Når klokken endelig ringede ud, og endnu en skoledag var klaret,

blev cyklen fundet frem og kursen sat mod de mange flotte både. Her fløj

tiden afsted, og drømmen om selv at sejle på en af de mange kuttere vok-

sede sig større. Helt indtil 12-års-alderen var Hvide Sande-drengens største

ønske at blive fisker. Præcis som hans far, morfar, farfar og mange andre i

familien havde været det. Eftersom skoledagene begyndte at blive længere,

og virkeligheden pressede sig på, ændrede drengedrømmen sig dog også

taktvis, og Morten endte med at tage en uddannelse som skibsmontør.


En glæde, der varer ved

På trods af tiders og drømmes skifte, slap den grundlæggende glæde og fascination ved vandet dog aldrig sit tag i Morten. Efter konfirmationen i 7. klasse sejlede ham og en kammerat for første gang ud på Ringkøbing Fjord på egen hånd. Det var noget, den unge vestjyde længe havde set frem til. ”Jeg plagede om det hele tiden, ” husker Morten tilbage. Trods sin unge alder blev antallet af sejlture som skipper på egen jolle hurtigt flere. Langt de fleste gange gik det som smurt, men Morten husker dog også særligt én oplevelse, som når han i dag kigger i bakspejlet, mener var lidt tosset. ”Der var engang, hvor vi fik garn i skruen, ” fortæller han. ”Men jeg tror ikke, vi tænkte så meget over det dengang. Vi så det nok mere som en manddomsprøve, det var mest bare lidt pinligt. ”


Drømme og forventninger

Siden har turene på fjorden udviklet sig yderligere og er blevet til mange - både med og uden garn. Både alene, med gode venner og med familien. Hans kone og tre børn holder alle af at sejle, selvom børnene på henholdsvis tre, seks og otte år endnu ikke er helt trygge uden fast grund under fødderne. ”De vil gerne sejle, de var i hvert fald trætte af, at vi nu sælger båden. Samtidig er de også lidt bange for det, ” fortæller Morten og fortsætter forhåbningsfuldt; ”det kan være det for alvor kommer i løbet af de næste ti år. ” Der er i hvert fald ingen tvivl om, at sejladsen har givet Morten en masse godt med i bagagen. For ham har der altid været en masse forhåbninger forbundet med det at sejle. ”Man kan næsten se det på folk, der sejler. Der er forventninger og drømme, nogen bliver indløst, og andre gør ikke, ” fortæller han. ”Det sætter ting i et naturligt perspektiv. Hvad mennesket er, og hvad mennesket ikke er, ” fortsætte han. 


”Gratia”

Som skrevet ovenfor, er familien Degn netop nu(januar, 2015) ved at sælge deres åbne jolle, da de på sigt ønsker at købe en større motorbåd med kahyt. ”Vores båd er en tidligere regningsbåd, ” fortæller Morten Degn. ”Den bærer godt, stikker ikke særlig dybt og virker til at være stabil. ” For omkring ti år siden, købte Morten, sammen med en gammel ven fra Hvide Sande, båden af en gammel fisker. Den orange farve var blevet malet over med en hvid, der var blevet lavet selvlænsende dæk, og en masse glasfiberarbejde var blevet udført. Dog virkede motoren ikke, hvilket gjorde, at de to venner kunne blive bådejere til en yderst formidabel pris. Efter nogle år købte Morten vennens andel af båden og omdøbte jollen ”Gratia”, som er latin og betyder nåde. Da Gud skabte os mennesker, skabte han os til et liv med ham. Han skabte os uden synd. Men vi vendte os bort fra ham - vi begyndte at bagtale, lyve og gøre al mulig andet forkert, vi syndede. Det gør, at vi har mistet vores plads i Himlen - vi er faktisk direkte på vej mod Helvede. Men der er et fyrtårn, der blinker i mørket! På trods af at vi mennesker vendte Gud ryggen, gjorde han ikke det samme mod os. Gud valgte i stedet at ofre sin 100% fejlfrie søn på korset - så vi kunne blive frelst. Når Gud ser på os, ser han ikke længere et menneske fyldt med synd - han ser Jesus! Det er nåde. ”På samme måde som man er ombord i båden, kan man også være ombord i nåden. Så længe du bliver der og ikke springer over bord, fører nåden dig hjem. ” forklarer Morten til sidst.


Skrevet af Sara Sulkjær.


Morten Degn Nielsen

Jollen på sin plads i Skaven Havn

Gratia er latin og betyder nåde

Morten Degn