Vi spørger ofte, hvad vi får ud af det, når vi skal prioritere tid og penge. Sådan kan man også spørge, når det drejer sig om vort forhold til Gud. Hvad får vi ud af det? Hvad er det Gud kan give mig, så det er attraktivt at tro på ham. Vi taler om det evige liv og frelsen i Jesus Kristus. Det kan Gud give til den, der kommer til ham. Så når vi spørger, hvad vi får ud af at kende Gud, er det noget af svaret.
Problemet er måden at spørge på: Hvad kan Gud give? Det viser noget afgørende i vort forhold til ham. Det viser noget om vores grundindstilling til Gud, som er forkert. Vi er skabt af Gud. Han har skabt græsset, som står i dag, og i morgen kastes i ovnen. Han har skabt mennesker, der i dag er helte, men i morgen indlægges på sygehuset. Gud er den, der kender sluttidspunktet for vort liv. Kan du se det? Der er forskel på, at være smeden der former hesteskoen, og så jernet der varmes op i ilden.
Vi må vende spørgsmålet om. Hvad er det du kan give Gud? Der er en gammel leg, der går ud på at sidde med et tæppe over hovedet og smide de ting væk, som man bedst kan undvære. Én ting af gangen. Nogle sidder og smider strømper ud under tæppet, andre skjorten efter at lommerne er tømte. Til sidst går legen op for de fleste, at det de bedst kan undvære er tæppet. Den der først smider tæppet har vundet.
Tænk efter hvad du helst vil af med. Måske nederlag og situationer hvor du gjorde det forkerte, så mennesker blev såret, og relationer blev brudt. Eller andre gange hvor griskheden efter penge kom før god moral, eller jagten efter æren kom før hjælpen til din ven. De og mange andre ting kan vi undvære. Vi kan komme dertil, at vi helst vil undvære os selv.
Gud vil gribe dig. Tilgive dig. Han ønsker at sige til dig: Min nåde/gave er dig nok. Den nåde/gave som kan dække hele dit liv med fejl og svigt, forbi Jesus har gjort dit regnskab op med Gud, da han døde på Golgata uden for Jerusalem.
Jesus siger: "Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort".