Døren

Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham.«(1 Thess 4,3a) 

Robertas liv har været et af lys af kærlighed og meget trygt, de 4 år hun har levet. Alligevel ved hun, at trygheden forsvinder. Når en dør lukkes, siger man, åbnes en ny. Men hvilken? Hvad gemmer sig bag den?

Mors gråd skærer som knive i hendes buttede krop. Lyden dæmpes af den lukkede dør, bred, udskåren og hvid. Hun ser op på den, og bryder i gråd. Hendes ansigt er i opløsning, og noget skubber hende fremad. Hun rækker hånden op, og når dørhåndtaget, gid det ikke vil åbne. Men døren åbner, og hun falder. Falder i det afrikanske tæppe, hendes far har haft med hjem fra sine rejser. Falder som en omvendt Alice i Eventyrland. Forvandlingen er i gang, og hun kan ikke stoppe den.  Hun ser sin mor sidde i sofaen for enden af rummet. Rummet virker enormt, og hun meget lille. Roberta løber mod sin mors opløste ansigt, og ønsker hun aldrig når det. Kan man opleve i slowmotion, kan et skridt tage lysår? Rummet er besat med hans ting. Fars bøger er stablet i reolerne og på gulvet, en sort maske kigger på hende, vil spyddet fra masken ramme hende? Og det vævede tæppe fra Tunesien, det synes at frigøre sig fra sømmene i væggen og flyve hen under loftet. Roberta nærmer sig sin mor. Mors ansigt er Robertas. Mors ansigts opløsning er Robertas kvittering for den kommende rejse. Det er som en atomsprængning, der gennemlyser hendes indre, og ikke lader sig gøre om. Og hun har prøvet. Gud skal vide, hun har prøvet. At tilintetgøre det øjeblik, som ikke skulle være indtrådt. Hun har hamret på tastaturet "fortryd" og "slet" på samme tid. Og mor kan næsten ikke sige det. "Din far er død."

Der er døre i vores liv, som kan være svære at åbne. Døre, som vi har en anelse om, hvad der gemmer sig bag, men som vi ikke har lyst og mod til at åbne.

Men der er et rum, som kan rumme alt. Sådan et har Gud. Et rige hvor vi kan pakke alt vores ud, og stadig være elsket af ham.

Gud er aldrig holdt op med at invitere os derind. Han er aldrig holdt op med at tilbyde os den tilgivelse, som Jesus giver til den, der vil tro og takke for den. Spørgsmålet er om vi vil. For sagen er, at selv Gud kan ikke få nogen med gennem døren til sit rige, hvis de ikke vil.

Der er mange døre, men Guds dør skuffer ingen.