Hvor er du?

Hvor er du? Hvor er du? Hvor haster du hen?

Mit barn, som jeg skabte med ære!

Lina Sandell 1863


Nogle gange ønsker vi ikke, at andre skal se os. Det kan komme til udtryk i, at vi gemmer os bag smarte bemærkninger, køber ind sidst på dagen eller bliver hjemme fra mødet eller familiefesten. Vi tror, det gør det nemmere for os. Vi bliver ikke mindet om, at vi ikke slår til, ser forkert ud, har det forkerte arbejde eller slet intet arbejde. Vi vil helst ikke give andre den mulighed. Sagen er, at tror vi ved, hvad de andre tænker om os. Så tænker vi, at det er rigtigt.

Gud spørger i dag: Hvor er du? Han vil ikke sige til dig, at du er en fejl. Det kan godt være, du har lavet nogle fejl, men det er en anden sag. Gud har skabt dig med ære. Det er måske ikke det, du tænker som det første. Gud har det sådan. Det kan vi ikke ændre ved. Vi kan komme frem eller blive ved at skjule os. Gud ønsker at give dig del i det fuldkomne liv, som Jesus levede. Det er kærlig omsorg for den, som gemmer sig.

Hvad sker der for os, hvis vi møder Gud? Måske er der ting i bagagen, som ikke skulle være sket. Gud ser med kærlige øjne på dig. For Gud blev vred på Jesus, da han så, at din synd og fejl var lagt på ham. Og Gud bliver ikke vred over det samme to gange. Så det altså er trygt at fortælle Gud, hvor du gemmer dig.